 |
Eagle Palms®
Plant Partners A/S tilbyder ”Eagle palm” som er varemærket for enestående topkvalitet af den vinterhårdføre palme Trachycarpus fortunei.
Palmerne bliver produceret i de franske pyrenæer hvor temperaturen og klimaet er meget mildt og stabilt og den kølige brise gør at planterne bliver kompakte og stærke med en flot krone. Efter at palmerne er færdigdyrket i Frankrig pottes de op og bliver aklimatiseret i op til 12 måneder i gartneri i Holland. Dette gør at palmerne udvikler et meget stærkt rodnet så de kan overleve kolde vintre med ned til minus 20 grader når de står i haven eller på terassen.
Trachycarpus fortunei er en hørpalme som stammer fra den Kinesiske ø Chusan. Den har været i kultur i meget lang tid i Kina, og fibrene fra dens stamme bruges her til bl.a. kurve.
Palmen bliver op til 15 m høj, med ca. 110 cm brede palmevifter. I 10 års alderen blomstrer hanpalmerne med smukke gule hængende blomsterstande. Frugterne, der modner sidst på efteråret på hunpalmerne er ca. 1 cm i diameter og sorte. Stammen bliver ca. 25 cm i diameter. Højdevæksten er i Danmark ca. 30-45 cm om året hos veletablerede palmer af god proveniens og med en fuldt udviklet krone.
» www.eaglepalms.nl
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
|
|